Skriv en tekst her

Feel good food søger…

Dig, som kan løfte Essens, elsker at give kundeoplevelser, er jordnær så alle har det hyggeligt, super skarp på de flydende nydelser, kan kende forskel på Chateau, Pinot Noir og Chardonnay, ikke kan lade være med at smage, smage og smage til det sidder lige i skabet – vinskabet – avec-skabet eller til morskabet er der.

Det kedelige er, at støvsugeren og karkluden skal i gang hver dag, så hvis du er vokset op på et chateau, er det nok ikke dig, vi har brug for.

Du må bestemme, hvilken vin, der skal hældes på vores glade gæster, om vi så skal have 23 eller 90 vine på kortet - ja, bare det er godt, så sælger vi sgu også det hele på glas. Vi giver også en lille en, når gæsterne ankommer, så bare i gang med at blande grannåle og citron, eller hvad der smager.

Øl – ja, selvfølgelig drikker vi øl. Kender du den der genopståede hipster-øl som smager af….. så skal vi da ha’ den, bare den passer godt til maden. Kaffe og avec - ja tak, masser i vores ”efter-mad-kassen”. Nå ja, det skal jo selvfølgelig sættes på hylden i system, så har du været vant til, at mor har fejet for din dør og sat ting på plads, så nej tak - flid og arbejdsomhed, kan vi godt lide.

Vi er jo kokke, så vi elsker mad. Både at spise og tilberede. Alt er af egen tilvirkning, lokale råvarer er vi mest glade for, og vi ”freestyler” tit i dagens menu. Vi serverer og fortæller med passion, så du kommer til at indgå i et team, der gerne skal have det sjovt sammen, og som gør alt for at det skal være hyggeligt for gæsten. Det er 37 timer hver uge, så der er tid til fordybelse og nytænkning, og udvikling af skøre idéer er altid velkommen.

Vi holder altid fri søndag og mandag, holder kun åbent tirsdag til lørdag aften - og ferie? Ja da, 3 uger i sommerferien, påskeferien og julen, og så må du gerne holde fri i weekenden, når du har arbejdet 2-3 uger i træk, hvis du kan lade være…

Pengene er gode, der er både til husleje og alt det sjove, men vi køber ikke katten i sækken, så du skal lige vise os, at du kan og vil…

Send en hilsen til os, så kan det være, vi ses.